Kvalitet og certificering

HACCP (Hazard Analysis and Critical Control Points)
Fødevaresikkerheden har højeste prioritet og kontrolleres jævnligt ved Fødevarestyrelsens kontrolbesøg samt ved gennemførsel af egenkontrolprogrammer. Fabrikken i Snaptun er certificeret efter HACCP-princippet. Grundtanken bag HACCP er, at man risikovurdere sin produktion og herved forebygger uheld omkring produkternes fødevaresikkerhed. Gennem sporbarhedsprocedurer kan vi følge alle trin i vores processer fra æg til færdigslagtede fisk og udtaget rogn.

Egenkontrol
Vi tester løbende vores produkter mht. kvalitet og fødevaresikkerhed, og benytter os af certificerede laboratorier. Hermed kan vi løbende informere vores kunder om produkternes status og kvalitet.

IFS (International Food Standard)
Virksomhedens cryovac-pakkeri er også IFS certificeret, og denne standard bruges til at revidere fødevareproducenters sikkerheds- og kvalitetsprocesser i alle produktionsled. IFS food mærket godkender og sikrer at produkter og producenter lever op til meget høje kvalitetskrav. Ligeledes markerer certifikatet overensstemmelse med de højeste internationale standarder for fødevarekvalitet og sikkerhed.

ASC (Aquaculture Stewardship Council)
Virksomheden er certificeret til at producere, håndtere og sælge ASC-certificerede produkter. ASC er et globalt anerkendt mærke for opdrættede fisk og skaldyr, der tager højde for en lang række parametre med det primære formål at beskytte det omgivende miljø og skabe en bred bæredygtig produktion. Nogle af de væsentligste ASC parametrer er:

Opretholdelse af naturlige miljøtilstande og biodiversitet
Forsvarlig brug af foder og andre ressourcer
Dyrevelfærd og sundhed
Socialt ansvar
Sundt arbejdsmiljø og respekt for lokalsamfundet

Virksomheden har i dag 10 dambrug der er godkendt til produktion af ASC fisk. Derudover er både produktionsfaciliterne og salgsafdelingen i Snaptun fuldt godkendt til håndtering og salg af ASC produkter.  

  kontrol.jpg   asc ifs